Hvis der ikke bliver spillet flere kampe i denne sæson, eller Superligaen lukker ned efter Grundspillet, hvor der mangler to runder, vil det betyde nedrykning for Silkeborg IF, Esbjerg fB og Hobro IK. Så det er naturligt, at de tre klubber håber på, at sæsonen kan spilles til ende.
Superligaen er suspenderet på ubestemt tid, men håbet er, at man igen snart kan få lov til at spille fodbold i Danmark, og brancheforeningen Divisionsforeningen arbejder lige nu på nogle forskelle planer og nogle forskellige ideer.
En af de ideer, man ser nærmere på, er en idé, der kom frem i England. Ideen er - for at undgå smittespredning af Covid-19 - at man tester alle spillere og aktører omkring kampene løbende, og at de skal indlogeres et sikkert sted, så de ikke har omgang med potentielle smittebærere. Derefter skal den resterende del af sæsonen så spilles færdig på et par udvalgte stadions.
Læs også:Efter syv måneder: FCK-profil er endelig streget fra skadeslisten
Om det kommer så vidt, er tvivlsomt, men Hobro-stopper Simon Skou Jakobsen kan godt se det fungere. Det fortæller han til Viaplay Sport Live.
- Som du siger, når vi ser stillingen, giver det sig selv, at vi i Hobro virkelig, virkelig ønsker, at man kommer frem til at skulle spille alle kampene, ellers kan man se på det hele, at vi er rykket ned uden at spille de afgørende kampe, vi i lang tid har vidst, vi var godt på vej mod. Fordi der er tre nederykkere, er vi en klubstørrelse, der har svært ved at rykke fri fra de tre nederste positioner, så jeg håber virkelig, at der kommer en løsning på, at kampene splles færdig.
- Skal det så være så drastisk, som det forslag, der er kommet frem nu? Jeg synes da, det er et interssant forslag, men det er også brae vigtigt, at det ikke går ud over noget, der er vigtigere end fodbold. Der skal ikke tages sundhedspersonale til at tage tests af forkælede fodboldspillere, hvis de kunne bruges et eller andet sted, der er vigtigere end fodbold. Alt sådan noget skal på plads og tages stilling til inden, men kan det lade sig gøre, kunne det være en spændende måde at få afviklet Superligaen, som jeg synes er vigtigt at få gjort, lyder det Simon Skou Jakobsen.
Læs også:Silkeborg træner igen: Det kan godt være, det bliver kedeligt
Hobro-stopperen skiftede i januar hjerteklubben Silkeborg IF ud med et skifte til Hobro IK, hvor han under træner Peter Sørensen har været fast mand i de få kampe, der er blevet spillet indtil videre i 2020.
Se hele interviewet med stopperen fra Hobro i videoafspilleren øverst.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:Superliga-spiller: Min mor ramt af kræft og corona
Læs også:Nyt møde om Superliga-afslutning: Vi skal have fundet en måde at spille færdig