Hobro-stopper har haft fire hjernerystelser: Får jeg en til, stopper jeg
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Hobro-stopper har haft fire hjernerystelser: Får jeg en til, stopper jeg

Fire hjernerystelser er det blevet til i karrieren for den 31-årige forsvarsspiller, og hvis han får endnu en, vil han stoppe.

Rasmus Minor Petersen er fast inventar i forsvaret, hvor han med sine næsten to meter har en stor force i hovedspillet. Men den 31-årige forsvarsspiller har også døjet med flere hjernerystelser igennem karrieren. Det fortæller han nu om i et interview med DR Sporten.

Fire hjernerystelser har forsvarsspilleren haft i sin karriere hidtil, og de har givet ham adskillige mén i hverdagen.

Læs også:AC Horsens kan skrive historie: Det er vores motivation

Den seneste hjernerystelse kom i en playoff-kamp mod Vejle Boldklub i foråret 2019, men det fik ham ikke til at lægge støvlerne på hylden. Det vil den næste imidlertid.

- Jeg skulle ligge i to uger på et mørkt værelse med gardinerne trukket for. Det var forfærdeligt at se mine to drenge kigge ind til mig, mens jeg ikke kunne andet end bare at ligge ned og glo op i loftet. Der tænkte jeg: Er fodbolden virkelig det her værd? Flere gange kom jeg frem til, at det var det ikke, siger Rasmus Minor til DR og tilføjer:

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Mål i Farum

- Hvis jeg får en femte hjernerystelse, stopper jeg. Så har jeg nået grænsen og vil ikke presse citronen mere.

Rasmus Minor Petersen har kontraktudløb i Hobro IK efter denne sæson. Han har spillet i klubben siden sommeren 2017, hvor han kom til klubben fra FC Helsingør.

I denne Superliga-sæson har Minor spillet samtlige 26 kampe for Hobro med to mål til følge. 

Læs også:Statistik fra mesterskabsspillet: FC København hårdt presset i toppen

Læs også:AC Horsens klar på at sælge klubben

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - Randers FC