Hobros Simon Jakobsen fik rødt kort i tirsdagens nederlag mod Randers, og det var hans dummeste fejl i karrieren.
Det fortæller han til TV3 Sport.
- Det var min ringeste fejl i karrieren. Jeg har bare lyst til at gå hjem og ligge mig under dynen. Det var virkelig håbløst, lyder det fra Jakobsen.
Læs også:Bedst og værst: Randers FC spiller Hobro ud af banen
Hobro-stopperen bremsede Randers FCs Emil Riis i eget straffesparksfelt, og efterfølgende valgte dommer Mikkel Redder at dømme straffespark.
Straffesparket blev fulgt op af et rødt kort til Jakobsen, der derfor må sidde ude med karantæne i de to næste og vigtige kampe mod Esbjerg.
Opgøret endte med en storsejr til Randers på hele 4-0, hvorfor Hobro led sit første nederlag i 3F Superligaen efter coronapausen.
Læs også:Randers tager revanche og overlever i Superligaen
Efter tirsdagens opgør ligger Hobro på en tredjeplads i nedrykningsgruppe 2 med blot to point ned til Esbjerg på sidstepladsen.
Søndag skal netop Hobro og Esbjerg i aktion mod hinanden på Blue Water Arena, og kampen fløjtes i gang klokken 16.00.
Læs også:Superliga powerranking: FCM og FCN presser FCK og Brøndby i bund
Læs også:Hobro-stopper: Det er da ærgerligt, at Esbjerg fB får Troels Bech ind