Nicholas Gotfredsen kan godt se et vink med en vognstang, når han får det. Og dette forår har han fået to af slagsen. Så når hans kontrakt med Hobro IK løber ud til sommer, skal han nok finde sig en ny klub, siger han til Nordjyske.
Forsvarsspilleren var en af de fire, der ikke kom med på vinterens træningslejr. Nu er han en af dem, der ikke er indkaldt til træning med de andre spillere. 16 af truppens medlemmer møder op og træner i mindre grupper, men altså ikke Gotfredsen.
Læs også:Hobro-spiller vraget til træningslejr: Det er sjovt, det skal blæses sådan op
Så nu er han ved at indstille sig på, at han forlader klubben efter fire år.
- Især det sociale er selvfølgelig en mangelvare. Under træningslejren var det nærmest som at få en kniv i maven hver dag, når man så opdateringer dernedefra. Og med kontraktudløb 30/6 så er det da nok meget sandsynligt, at jeg skal til at finde mig en ny klub, siger Nicholas Gotfredsen til Nordjyske.
Læs også:Tidligere spillere hjælper Viborg: Det varmer om hjertet
31-årige Gotfredsen har spillet i Hobro siden 2016, men i denne sæson har han haft svært ved at komme på holdet. Han startede inde i bare én kamp i efteråret, og siden oktober har han slet ikke været med på bænken. Det skyldes dog til dels også skader.
Gotfredsen er langt fra den eneste Hobro-spiller, hvis kontrakt løber ud til sommer. Det samme gælder Rasmus Minor Petersen, Simon Skou Jakobsen, Brandon Onkony, Kerim Memija og anfører Jonas Brix-Damborg.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:Hobro-spillere ville betale træningslejr for vraget kvartet
Læs også:Så lidt bruger SL-klubberne egenudviklede spillere: Det er skuffende