Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-profil tror på fordel: Vi har noget erfaring

Superligaen vender tilbage om godt en uge, og i Hobro glæder de sig til at komme i gang med at krige på bangen igen.

Først trænede de, så var de hjemsendt, og så vendte de tilbage til træningsbanen. Det har været nogle underlige måneder for alle i dansk fodbold, hvor ønsket mange steder et at komme i gang igen, og det sker altså nu. Og der er meget på spil i de sidste par måneder i dansk fodbolds bedste række, men i Hobro føler man sig klar til de vigtige kampe. Det fortæller Jonas Brix-Damborg i et interview med Hobro Avis.

I denne sæson rykker tre hold ud af Superligaen, og lige nu ligger Hobro IK tredjesidst, men midtbaneslideren føler, at klubben har stået i situationen før, og at man er rustet til de vigtige kampe. Derfor er han også glad for, at man vender tilbage, selv om det er uden tilskuere. 

Læs også:Silkeborg og Vejle tørner sammen på lørdag

- Vi foretrækker selvfølgelig den her situation. Vi synes også, at vi har noget erfaring i den del af ligaen, som vi snart skal ind i, siger han til Hobro Avis og forklarer:

- Det kan vi drage nytte af. Vi er sindssygt glade for, at vi får chancen for at spille sæsonen færdig, og så er det jo vores egen skyld, hvis vi ikke er gode nok til Superligaen, slutter Jonas Brix-Damborg.

Læs også:Coronasmittet spiller i Vejle kan måske træne igen mandag

Sidste år lykkedes Hobro med at redde sig til sidst, da man over to kampe fik slået Vejle Boldklub, der rykkede ud af rækken. Og efterfølgende slog man også Viborg, der altså forblev i NordicBet Ligaen, mens Hobro bookede billet til endnu en sæson i dansk fodbolds bedste række.

Når Hobro den 1. juni er tilbage i aktion, bliver det med et opgør mod Randers FC på udebane.

Læs også:Vejle vil tage samme forholdsregler før vigtige kampe

Læs også:Godt nyt for Lars Olsen: Esbjerg-profil er blevet skadesfri

Læs også:Karantæneramt Makienok frygter at ryge direkte i kamp