Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro om midlertidige forlængelser: Regner det for en formalitet

Fire profiler har kontraktudløb i Hobro i juni, men den nordjyske klub regner med, at de spiller sæsonen færdig i klubben.

Superligaen forventes at blive genoptaget i slutningen af maj og færdiggjort i slutningen af juli, og det har skabt et muligt problem. Mange spillere har nemlig kontraktudløb den 30. juni, og klubber kan risikere at undvære visse spillere i sæsonens sidste kamp. Det frygter man dog ikke i Hobro IK, fortæller bestyrelsesformand Lars Kühnel til Nordjyske.

Hobro har ellers hele fire normale startere, der kan forlade klubben i udgangen af juni, i form af Emmanuel Sabbi, Simon Jakobsen, Rasmus Minor Petersen og Jonas Brix-Damborg.

Læs også:Randers-træner: Ingen interesse i at sende utryg spiller på banen

Det skal der findes en løsning på snart, men det bliver heller ikke svært, forventer den nordjyske Superliga-klub.

- Jens (sportschef Jens Hammer Sørensen, red.) har været hjemsendt, men han vender tilbage senest på mandag, og et af de første punkter på hans blok er at få løst den situation. Det er spillere fra vores startopstilling, som vi selvfølgelig meget gerne vil have med hele vejen, og jeg regner det egentlig for en formalitet, for jeg tror, at spillerne ser på det på samme måde, siger Lars Kühnel til Nordjyske.

Læs også:Transferkongerne: Angriber scorede kassen til lille Hobro

Tidligere har FIFA opfordret til midlertidige kontraktforlængelser, og det kan altså meget vel komme på tale i Hobro og andre Superliga-klubber.

Mens Simon Jakobsen, Rasmus Minor Petersen og Jonas Brix-Damborg ikke har fremtiden på plads, har Emmanuel Sabbi det til gengæld. Til sommer skifter han til OB, men det skifte bliver altså udsat lidt, forventer Hobro. 

Læs også:Avis: Så meget havde Superliga-aflysning kostet Hobro

Læs også:Randers-chef slår fast: Vi står knivskarpe mod AGF

Læs også:Jubler over Superliga-genstart: 100 gange bedre end at stoppe