Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-keeper stopper efter sæsonen: Ikke sjovt, hvis jeg har spillet afskedskamp

Den 31-årige keeper håber ikke, at han allerede har spillet sin sidste kamp for Hobro IK.

Jesper Rask er slet ikke klar til at tænke på livet efter fodbolden. Det siger Hobro-keeperen i et interview med Nordjyske.

Den 31-årige målmand overraskede ellers i marts, hvor han meddelte, at den indeværende sæson ville blive hans sidste som professionel fodboldspiller. Så når kontrakten med Hobro IK udløber til sommer, lægger Jesper Rask målmandshandskerne på hylden.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Siden satte coronavirussen dog en stopper for Superligaen, og i flere andre lande er ligaer blevet aflyst som følge af krisen. Rask håber ikke, at det også bliver tilfældet i Danmark. 

- Beslutningen om at stoppe står ikke til at ændre, men det ville da bestemt ikke være noget sjovt scenarie, hvis jeg allerede har spillet min afskedskamp. Jeg håber virkelig, at vi kommer i gang igen, og jeg er slet ikke klar til at tænke på mit liv efter fodbolden endnu, forklarer Jesper Rask til Nordjyske.

Læs også:Ekspert om tilskuere på stadion: Det er nok det sidste, der bliver åbnet for

Keeperen forklarer endvidere, at han ikke har tænkt sig at fortsætte indenfor fodboldverdenen efter karrierestoppet. 

Jesper Rask har spillet i Hobro IK siden 2010, og det er blevet til 311 kampe for klubben. 156 af dem har været i Superliga-regi. 

Læs også:Kontrakt-udløb i Hobro: Kan blive nødt til at kigge andre steder hen

Læs også:Silkeborg-back vil forlænge sin kontrakt

Læs også:Superliga-kollega roser Solbakken: Han var meget mere ubarmhjertig tidligere