Hobro IK testede amerikansk angriber i reservekamp
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Hobro IK testede amerikansk angriber i reservekamp

Momodou Jallow var med for Hobro, da holdet tabte til Randers FC i reserveholdsligaen.

Hobro IK har ikke for alvor fået modstanderens forsvar til at ryste i shortsene. Nordjyderne har efter 11 kampe scoret 12 mål i denne sæson, hvilket kan være grunden til, at klubben mandag eftermiddag testede angriberen ved navn Momodou Jallow i reserveholdskampen mod Randers FC.

Det skriver klubben på sin officielle hjemmeside.

Læs også:Startopstillinger: Dygtig finne bænket for Esbjerg

Den 23-årige angriber var med som gæstespiller, og han indgik i holdets startopstilling. Amerikaneren fik 68 minutter på banen, inden han blev skiftet ud i en kamp, som Hobro endte med at tabe 2-1 til Randers FC’s reserver.

Til daglig spiller Momodou Jallow i den rumænske klub Dacia Unirea Braila. Derudover har han spillet for rumænske SSC Farul Constanta samt Kalonji Soccer Academy i USA. 

Læs også:Esbjerg mangler penge: Har ikke råd til at købe en træner fri

Hobro IK råder i forvejen over to amerikanske spillere i form af Emmanuel Sabbi og Christian Cappis.

Læs også:Esbjerg forlænger med finsk forsvarsspiller

Læs også:Ung amerikaner nyder spilletid i Hobro: Med hver kamp bliver jeg bedre

Læs også:Efter Esbjerg-interesse: Peter Sørensen sværger Hobro troskab

Læs også:Peter Sørensen om Hobro-opblomstring: Offensiven var i fokus