Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-boss sætter tal på: Det handler om fem millioner

Der er fem millioner kroner i forskel på, om Superligaen bliver genoptaget eller ej, fortæller Hobro-formand Lars Kühnel.

- Vi går konkurs, hvis vi ikke kommer i gang med at spille igen.

Så klar var meldingen fra Hobro IK-formand Lars Kühnel i et interview med Nordjyske i weekenden, og dermed lagde han ikke fingre imellem, at den aktuelle coronakrise har sendt Superliga-klubben ud på så dybt vand, at eksistensen står og falder med, om Mette Frederiksen giver grønt lys til fodbolden eller ej.

Det er da heller ikke småpenge, der er til forskel på, om Superligaen får grønt eller rødt lys.

Læs også:Hobro-profil om dyster melding: Jeg fik et chok

- Det er i omegnen af fem millioner kroner, vi taler om for vores klub i forhold til TV-penge og sponsoraftaler, fortæller Lars Kühnel til Viaplay Sport Live.

Han gentager, at Hobro IK er truet af en konkurs, hvis Superligaen ikke bliver genoptaget, men man vil ikke se himmerlændingene kaste håndklædet i ringen uden kamp.

- Hvis vi ikke kommer i gang igen, skal vi snakke med vores gode venner af klubben for at undgå en konkurs. Jeg skal cykle byen rundt for at spørge om opbakning og ekstra penge, fordi ellers ender det galt for os. Men det betyder ikke, at vi giver op, hvis vi ikke kommer i gang igen. Jeg kommer til at snakke med de største sponsorer, fortæller han.

Læs også:Konkurstruede Hobro: Vores svaghed er, at vi ikke har en rigmand

Du kan se hele interviewet med Lars Kühnel i videoen i toppen af artiklen. 

Læs også:Hobro-formand vil spille: Ellers går vi konkurs

Læs også:Tidligere Superliga-spiller på blokken i franske klubber

Læs også:Avis: Emmanuel Sabbi afviste udenlandsk storklub