Hjulmand: Skal være meget dygtig for at komme på landsholdet fra Superligaen
Nu tidligere landstræner Åge Hareide så ikke meget mod Superligaen, når han skulle udtage sit landshold, og det kommer Kasper Hjulmand med al sandsynlighed heller ikke til at gøre.
Tidligere har man set en større procentdel af spillerne i landsholdstruppen komme fra Superligaen, men da Åge Hareide i november udtog sit landshold til kampene mod Gibraltar og Irland, var det kun tredjekeeper Jesper Hansen, der var udtaget fra Superligaen.
Læs også:Hjulmand drømmer om at stå med EM-pokalen næste år
Og det er en trend, der meget vel kan fortsætte under Hjulmand, der var synlig på de danske stadions i seneste runde.
- Danmark har lige nu rigtig mange gode spillere i mange af de store, europæiske ligaer. Derfor skal man være meget dygtig for at komme på landsholdet fra Superligaen. Det er slet ikke umuligt, men det er ikke nemt, siger Kasper Hjulmand og forklarer:
- Der er kvalitetsforskel mellem de bedste ligaer og Superligaen. Den tyske, spanske, engelske og italienske liga vil altid være bedre end den danske. Men ambitionen er naturligvis at lukke hullet. FCK har i mange år gjort et ihærdigt forsøg. FCM og Brøndby skulle gerne følge efter.
Læs også:Kasper Hjulmand vil indrette landsholdet efter spillernes styrker
Kasper Hjulmands første kampe som landstræner er i efteråret, hvor der er Nations League-kampe i september mod Belgien og England. På grund af coronavirus-krisen har der dog været tvivl, om kampene bliver spillet.
På UEFAs hjemmeside står turneringen som "under review", altså at man fortsat vurderer, hvornår og hvordan turneringen kan afvikles.
Læs også:Åge Hareide: Jeg har helt sikkert lyst til at fortsætte
Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen
Læs også:FCM-angriber om guldchancer: Latterligt ikke at tro på det