Video : Tipsbladet
Superliga

Har udformet Superliga-protokollerne: Alt andet end en normal proces

Rune Lind fra Divisionsforeningen har været med til at udforme protokollerne for dansk topfodbold, og det har været en hård og meget speciel proces.

Fodbolden ruller igen i Danmark, men det er under nogle helt andre vilkår end før coronakrisen.

Spillerne skal have deres egen drikkedunk og må ikke spise sammen, boldene skal sprittes af, fejringer skal foregå på et absolut minimum og bolddrengene må ikke røre boldene med hænderne. Sådan lyder blot et par af de mange retningslinjer.

Disse retningslinjer er udformet af Divisionsforeningen i samarbejde med andre internationale ligaer, og én af tovholderne på projektet er Rune Lind, der er Head of Research and Development i Divisionsforeningen.

Rune Lind er selv tidligere fodboldspiller, og nogle kan måske huske navnet fra TV2-programmet "Talenterne", der blev sendt i 2001. Her små 20 år senere er det noget helt andet, der giver ham sved på panden.

Læs også:Avis: Storklub følger FC Midtjylland-stjerne tæt

- Det har været en forfærdelig situation, vi har været igennem, men det har været super interessant og et spændende arbejde. Man ved, at sådan en protokol har en effekt på en klubs hverdag, og det er et ansvar, som jeg synes er vigtigt at være bevidst om. Det har effekt for dem på fodboldbanen. Det er ikke bare noget, der står på et stykke papir, som ingen læser. siger Rune Lind til Tipsbladet og fortsætter:

- Og så har det været surrealistisk at skulle sidde på sin søns værelse med en Batman i baggrunden og arbejde med så betydningsfulde protokoller og have alle de her internationale Teams-møder. Det var vist det eneste lokale, vi havde derhjemme, som ikke blev brugt hele tiden, så jeg tror, det var derfor, jeg endte der. På alle fronter har det været en alt andet end normal proces. Men utrolig lærerig og spændende.

I denne uge er over 1.000 personer med tilknytning til klubberne i landets to bedste rækker blevet testet for Covid-19, og alle prøver har været negative. Dermed tyder det altså på, at klubberne er gode til at overholde protokollerne.

- Det var super fedt, og det var også vores forhåbning og fornemmelse. Vi har at gøre med nogle klubber og personer, som har en meget, meget høj selvjustits. Klubberne lever
af, at spillernes kroppe kan performe. Det med sygdomme er noget, man som klub og fodboldspiller allerede er meget opmærksom på. Det her er noget andet, men en forkølelse
eller lignende er heller ikke godt for en fodboldspiller, for så kan man heller ikke performe. Så i forvejen er klubberne og spillerne en gruppe, hvor der er stor selvjustits, for de lever af præstationerne på banen.

Læs også:Tidligere stjerne vil tilbage til FC København

- Vi havde en tro på, at det var det, resultaterne ville vise, og det var fedt at få det bekræftet. Kæmpe ros til klubberne og spillerne for en meget ansvarlig implementering af protokoller. Men vi ved også, at situationen kan ændre sig, og det har vi skrevet procedurer ned for, fastslår Rune Lind.

Han uddyber:

- For den, som er testet positiv, er det fuldstændig som alle andre. Hvis man er asymptomatisk, skal man i isolation i syv dage, og hvis man får symptomer, så er det 48 timer efter symptomophør. Og så fortsætter vi en tæt monitorering af den resterende gruppe med stor opmærksomhed, så vi er sikre på hurtigt og effektivt at bryde eventuelle smittekæder, fortæller han.

Du kan læse det store interview med Rune Lind i Tipsbladet, som er på gaden i dag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet. 

Læs også:FCM-profil vil være mester og i Champions League: Jeg er træt af at rykke ned

Læs også:Alexander Zorniger: Kaiser er et af Leipzigs vigtigste indkøb nogensinde

Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub - FC København