Brøndby IF har været hårdt plaget af skader i denne sæson, men nu lysner det en smule på den københavnske Vestegn, melder 3point.dk.
Både Hjörtur Hermannsson og Josip Radosevic træner fuldt med igen, efter at de pådrog sig skader mod slutningen af efteråret. Ingen af de to spillere har været i kamp for Brøndby i testkampene, men de gør altså store fremskridt.
Læs også:FCK, BIF eller FCM: Her er de nominerede til årets Superliga-spiller
Duoen ventes dog ikke at blive klar til søndagens Superliga-premiere mod OB.
- Josip er klar til at træne fuldt med nu. Vi overvejede ham lidt til kampen mod SønderjyskE (mandagens testkamp, red.), men det var lige tidligt nok. Men han er meldt klar til at kunne være med. Hjörtur er også meldt klar til at kunne træne fuldt med nu. Det blev han en af de sidste træningsdage i Portugal, så han starter træningen fuldt op tirsdag sammen med Josip, siger cheftræner Niels Frederiksen til 3point.dk.
Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Nye folk imponerer
Med Josip Radosevic og Hjörtur Hermannsson streget fra listen over skadede Brøndby-spillere, er det nu kun Joel Kabongo, Kasper Fisker og Tobias Børkeeiet, Niels Frederiksen ikke råder over.
Brøndby IF indleder foråret som nummer fire i Superligaen.
Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet
Læs også:Zorniger vil i gang igen: England er øverst på listen
Læs også:Bør Superliga-holdene blive væk fra Tyrkiet? - Dubai er i en liga for sig