Video : Tipsbladet
Superliga

Glen Riddersholm efter remis: Har det med at pisse point væk

SønderjyskE måtte nøjes med et point mod Silkeborg IF søndag aften.

Det var tæt på en katastrofal aften for SønderjyskE, der længe var på vej til at tabe på hjemmebane til Silkeborg IF, mens de nærmeste rivaler alle fik point.

Det endte dog i en pointdeling i Haderslev, efter at indskiftede Peter Christiansen sendte sønderjydernes udligning i mål i slutminutterne. Men til trods for at det blev til et point, var cheftræner Glen Riddersholm ikke helt tilfreds efter kampen.

Læs også:Jakob Michelsen: Første halvleg var den bedste OB-halvleg i min tid

- Vi har det med at pisse pointene og initiativet væk, fordi vi mangler kloge beslutninger i de der kampe på vippen, hvor den emotionelle del af registret kommer i spil, siger SønderjyskE-træneren til 3+.

Glen Riddersholm glædede sig dog over, at Silkeborg IF ikke fik alle tre og spillede sig tættere på SønderjyskE i tabellen, før gruppespillet starter i næste weekend. Her er SønderjyskE og Silkeborg IF nemlig i samme gruppe.

Læs også:Kritisk Esbjerg-chef: Redder os ikke på denne måde

- Når vi tager hul på gruppespillet i næste weekend, er vi nødt til at kigge fremad. Vi er udfordrere, og vi skal ud og kravle positioner op og æde ind på OB og Lyngby. Det gør, at vi skal ramme vores bedste niveau, og så var det omvendt rigtig fint, at Silkeborg ikke fik tre point med herfra, for så skulle vi i endnu højere grad kigge bagud. Nu har vi et polster, som gør, at vi kan tillade os at kigge fremad, og det skal vi, siger han.

Foruden Silkeborg IF er SønderjyskE også i gruppe med OB og Lyngby BK. Du kan få overblikket over slutspillet af Superligaen her. 

Læs også:Se Silkeborgs heroiske fight der alligevel sluttede som nedtur

Læs også:Optimistisk Kent Nielsen: Vi jagter det umulige

Læs også:Klubberne har valgt: Sådan ser Superliga-puljerne ud