Video : Tipsbladet
Superliga

Glad sportsdirektør: Randers fik uventede millioner

Randrusianerne ligger aktuelt på en fjerdeplads i Superligaen, hvor der for nylig blev uddelt TV-penge. Her var posen med penge til Randers større end ventet.

Millioner af kroner byttede hænder i seneste runde af Superligaen. Det skyldes, at der efter runden blev uddelt TV-penge til klubberne blandt andet efter deres placering.

Læs også:Nyt nationalstadion: Man kan ikke holde økonomien sammen bare på sport

Her kunne Tipsbladet fortælle, at Randers´ fjerdeplads udløser 8,8 millioner kroner.

Inden sæsonen havde Randers FC budgetteret med en 10.-plads, hvilket i år gav Lyngby 5,9 millioner, og derfor er det både sportsligt og økonomisk rigtig positivt for Randers, bekræfter klubbens sportsdirektør, Søren Pedersen.

- Vi er rigtig glade for resultatet. For det første på grund af den sportslige placering, som er et udtryk for, at vi har gjort det rigtig godt, men selvfølgelig også fordi, der følger nogle ekstra tv-midler med. På den måde er det rigtig positivt sportsligt og økonomisk, siger Søren Pedersen til Randers Amtsavis.

Han forklarer efterfølgende, at det på ingen måde er fordi, at pengene brænder i lommen og han har derfor ingen konkrete planer om at bruge dem på eksempelvis en ny spiller.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hva' så AGF - hvordan synes I selv, det går?

Ved at klikke på denne tekst, kan du se, hvad samtlige Superliga-klubber fik i TV-penge, samt en forklaring på udregningen.

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - FC Midtjylland

Læs også:Trods svær opgave: Nørgaard vil vinde mod FCM

Læs også:Randers-assistent om matchvinder: Det var dejligt at få ham på tavlen