Video : Tipsbladet
Superliga

Glad Riddersholm: Igennem første fase med bravur

Glen Riddersholm kunne mandag konstatere, at SønderjyskE-spillerne har formået at holde formen under coronapausen.

SønderjyskE-spillerne er vendt tilbage på træningsbanen i en rigtig fin forfatning, fortæller Glen Riddersholm til JydskeVestkysten.

Cheftræneren har ikke haft kontakt med sine spillere i mere end en måned, da det ville stride imod reglerne for hjemsendelse, så Riddersholm var selvsagt spændt på, hvad der ventede ham, da der mandag var løbetests på programmet.

Læs også:1,2 millioner foreløbig doneret til Superliga-klub

Resultatet blev, at flere spillere slog deres personlige rekord.

- Jeg er meget glad for træningsdagen. Vi ramte et rigtig pænt niveau, som giver os gode forudsætninger for at planlægge den kommende tid. Det ser ud til, at spillerne har været superprofessionelle og opsatte på at komme tilbage i god form. Vi er igennem første fase med bravur. Det var langt over, hvad jeg havde frygtet, siger Riddersholm til JydskeVestkysten.

Læs også:SønderjyskE tilbage på træningsbanen: Glæden er stor

Brøndby IF er SønderjyskE's første modstander, hvis Superligaen bliver genoptaget. 

Læs også:Superliga-anfører om indsamling: Jeg er dybt imponeret

Læs også:10 år siden i dag: Se Zanka score foran Faxe Tribunen

Læs også:Riddersholm om første træning: Som når bønderne åbner for køerne