Glad Brøndby-boss: Vi kan få mellem 2.500 og 3.000 tilskuere ind
I den kommende weekend kan Brøndby IF se frem til at byde nogle flere tilskuere på stadion, for københavnerderbyet mellem BIF og FC København er udvalgt til en tilskuertest.
Kampen er en af tre kampe, hvor myndighederne vil se på, om det lader sig gøre at få flere tilskuere på stadion, uden at det øger smitterisikoen.
Læs også:Lyngby-chef jubler: Vi kan få plads til 3.500 tilskuere
Brøndby IF er ikke overraskende tilfreds.
- Vi er udvalgt af myndighederne til at være en af testkampene, og det byder vi velkommen. Vi har ét ønske, og det er at dansk fodbold så hurtigt som muligt igen får mulighed for at afvikle kampe med så mange tilskuere som muligt ift. de protokoller, der er udarbejdet. Med de nye paragraffer i den netop offentliggjorde bekendtgørelse, hvor der skal være to meter mellem hver tilskuer, vil vi ud fra vores umiddelbare beregninger kunne lukke et sted mellem 2.500 og 3.000 personer ind til derbyet, siger administrerende direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside og forklarer:
Læs også:Fakta: Bliv klogere på tilskuerforsøg i Superligaen
- Bekendtgørelsen tilsiger desuden, at det kun vil være hjemmeholdets tilskuere, der har adgang til kampen. Vi melder ud senere på ugen, hvordan vi håndterer billetsalget til testkampen, men det ligger fast, at det vil være sæsonkortholdere og partnere, som vil blive prioriteret ligesom i weekendens kamp mod AGF.
Brøndby IF spillede søndag 0-0 hjemme mod AGF og skal torsdag møde FC Midtjylland på udebane, inden der søndag altså er derby mod FCK.
Klubben fra den københavnske vestegn ligger nummer fire i Superligaen, fem point efter AGF på tredjepladsen.
Læs også:Her er de tre Superliga-kampe, der må have flere end 500 tilskuere
Læs også:FCM trækker lod: Åbner op for 75 sæsonkortholdere til næste kamp
Læs også:Kulturministeren glæder sig til at se flere fans på lægterne i Superligaen