Det er ved at være fem måneder siden, at der blev sagt stop til Allan Gaarde som sportsdirektør i AaB efter seks år på posten. Nu når han ser tilbage på tiden i jobbet er der ting, der irriterer ham, fortæller han i et interview med nordjyske.dk.
Da han blev fyret, gik Allan Gaarde åbent ud til landets medier og forklarede, at han i det store hele så det som en lettelse at være løst fra det krævende job, og at han på ingen måder havde det skidt med beslutningen bag.
Læs også:Arbejdsløs AaB-ikon er åben for retur til Skandinavien
Sådan har Allan Gaarde det fortsat og han er nu kommet så lang i sin proces efterfølgende, at han sagtens kan se, hvor hårdt og tidskrævende jobbet var.
- Min energiniveau var konstant lavt, og jeg havde ikke overskud til at dyrke motion eller lære nye ting, som jeg ellers har gjort hele mit liv. Det gjorde mig mindre skarp, og jeg var ikke tilstrækkelig nærværende - hverken derhjemme eller i forhold til jobbet.
Læs også:Chefredaktør: Det døde marked er gift for klubberne
- Når du er sportsdirektør i AaB, træffer du mange beslutninger og holder mange møder, og jeg synes hele tiden, jeg mentalt var på vej videre til det næste møde. Det irriterede mig, siger Allan Gaarde til nordjyske.dk
Allan Gaardes afløser Inge André Olsen tiltræder efter planen i AaB som sportschef 1. april, men som alle ved er den danske liga suspenderet på grund af corona-krisen. AaBs spillere er ikke sendt hjem, men har under krisen holdt sig i gang hjemme.
Læs også:Superliga-chef om aflyst sæson: Næsten ikke til at bære
Læs også:Dansk fodbold-boss om sæsonafslutning: Fem uger er nok
Læs også:AaB-anfører er hele tiden hjemme: Har fundet ud af, jeg bager stabile pølsehorn