Fyret Lars Olsen: De siger reelt,
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Fyret Lars Olsen: De siger reelt, "du er ikke dygtig nok"

Lars Olsen føler sig angrebet på sin faglighed, efter spillertruppen i Esbjerg fB udtrykte mistillid til ham.

Ugen begyndte om muligt endnu dårligere for Lars Olsen, end den seneste var sluttet. Søndag tabte hans Esbjerg-mandskab 3-1 i Odense, og mandag fik han overbragt beskeden om, at hans spillere havde mistet tilliden til ham.

Selv om klubledelsen gerne ville have beholdt Olsen, insisterede han selv på at forlade EfB. Skaden var sket, og der ville ikke komme noget godt ud af at tvinge parterne til at arbejde sammen, mente han.

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - Randers FC

De fleste trænere har prøvet at blive fyret, men det er trods alt sjældent, at spilleres utilfredshed med træneren får så direkte konsekvenser. Spørgsmålet er, om den måde, det skete på, har givet Olsen et større hak i tuden end en almindelig fyring.

- Nej, det synes jeg ikke, men det er selvfølgelig noget, som... Jeg bliver jo angrebet lidt på min faglighed, og det er selvfølgelig noget, som man tænker over. Det gør du jo også, hvis du bliver fyret. Reelt siger de til dig: "Du er ikke dygtig nok". Og det, tror jeg, vil alle folk ikke have det særlig godt med, siger Lars Olsen til Eurosport.

Læs også:Esbjerg-trup blev ikke taget med på råd om Troels Bech

Se hele klippet med træneren i toppen af denne artikel.

I stedet for Olsen har EfB ansat Troels Bech, som har fået en kontrakt for resten af denne sæson. Han bliver dermed manden, der skal forsøge at vriste holdet fri af nedrykningens klamme greb.

Bech sender allerede sit nye hold i aktion fredag aften, når Esbjerg møder Randers FC på hjemmebane. Der er kickoff til det opgør klokken 19.

Læs også:Esbjerg-boss om spilleroprør: De burde have sagt noget tidligere

Læs også:Morten Bruun: Jeg letter på hatten for EfB-truppen, hvis de undgår nedrykning

Læs også:Esbjerg-fans sender klar besked til spillerne: Ansvaret er jeres - vis nogle ...