Fodbolden ligger øde som det meste af det danske samfund lige nu, men når fodbolden forhåbentlig snart vender tilbage, kommer klubberne hurtigt i kamp igen. Det kan Glen Riddersholm, SønderjyskE-træner, godt "grue" for konsekvenserne af, siger han til JydskeVestkysten.
Frygten består i al sin enkelthed i, at spillerne normalt er vant til at møde ind efter en ferie og have en længere forberedelse, inden en turnering går i gang. Så bygger man spillerne op og kan spare dem her og der, mens de ikke spiller fuld tid i alle kampe.
Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak
Når Superligaen vender tilbage, er det formentlig lige på og hårdt, da man skal have afviklet den resterende del af sæsonen for også at kunne sætte gang i næste sæson.
- Det er ikke optimale rammer. Skal vi i gang på en koldstart, så kan jeg godt grue lidt for konsekvenserne for spillerne, siger SønderjyskE's cheftræner, Glen Riddersholm, til JydskeVestkysten.
Læs også:Solbakken og Lange efter hjemsendelser: Bedst at spillerne fortsætter
Riddersholm og SønderjyskE ligger aktuelt nummer 11 i Superligaen og er derfor en del af kampen om at undgå at rykke ud af dansk fodbolds bedste række, hvorfra der i denne sæson er tre nedrykkere.
Indtil videre er Superligaen og de øvrige danske rækker suspenderet på ubestemt tid for at bremse Covid-19-smitten.
Det er to uger siden, at den sidste Superliga-runde blev spillet.
Læs også:FC København sender nu også ansatte hjem
Læs også:Quiz: Sidste spillerunde i Superligaens grundspil
Læs også:Silkeborg-spiller vil ikke rejse hjem: Det koster en måneds karantæne