Video : Tipsbladet
Superliga

Frustreret Hobro-angriber undskylder: Burde have lavet seks-syv mål

Edgar Babayan tager en stor del af skylden for nederlaget til FC Midtjylland.

Hobro spillede bedst, havde store chancer, og sparkede endda et par stykker på træværket.

Alligevel endte gæsterne fra FC Midtjylland med at vinde 2-0 i fredagens Superligakamp på DS Arena.

Læs også:Effektive FCM satte klubrekord med sejr i Hobro

Det ærgrer hjemmeholdets Edgar Babayan, fortæller han til Nordjyske. Angriberen var nemlig én af dem, der brændte en stor mulighed mod topholdet fra Herning.

- Det kunne have ændret hele kampen, hvis jeg havde scoret, og jeg havde også en første halvleg, hvor jeg skulle have scoret. Det er ikke godt nok, at jeg kun har scoret et mål på straffe i den her sæson. Jeg burde have lavet seks-syv mål mere, så jeg må tage den på min kappe igen i dag, siger den 24-årige armener.

Læs også:Målløs Lasse Vibe om udskiftning: Jeg er ikke bekymret

I sæsonens 21 kampe har han stadig blot lavet ét mål, og han indrømmer da også, at Hobro ville have haft flere point, hvis han bare havde scoret på halvdelen af sine chancer.

Den armenske offensivspiller får dog muligheden igen på fredag, når Hobro skal en tur til Ceres Park i Aarhus for at møde AGF.

Læs også:Hobro-træner: Ingen har presset FCM sådan i en time

Læs også:Schwartz glæder sig over første FCM-mål: Vigtigt at få åbnet kontoen

Læs også:Sviatchenko: De rækker en lillefinger og vi tager hele armen