Han har tidligere repræsenteret FC København, FC Nordsjælland, AGF og Lyngby. Nu trækker han så i en anden blå trøje, da han har skrevet under med Fremad Amager i 1. division. Det skriver klubben på sin Facebook-side.
Siden tiden i AGF har angriberen, der har scoret flere flotte saksesparksmål, været på kontrakt i Australien, hvor han spillede for Newcastle Jets. Her væltede angriberen sig ikke i mål - det blev til syv kasser på 30 kampe.