Brøndby IF kom tirsdag ud med en selskabsmeddelelse, og den har fået øjnene op for chefredaktøren hos Økonomisk Ugebrev, Morten Langer. Han frygter, at Superligaklubben står overfor alvorlige økonomiske vanskeligheder, fortæller han i et interview med B.T.
I meddelelsen fra Brøndby lyder det blandt andet som følger:
Læs også:Avis: Brøndby har tilbudt Anthony Jung til Bundesliga-klub
- Ledelsen vil i den kommende periode nærmere vurdere behovet for yderligere at styrke det nuværende likviditetsberedskab med henblik på at sikre, at der under de vilkår, der følger af covid-19-situationen, er tilstrækkelig likviditet til at gennemføre Brøndby IF’s aktivitet og strategi.
Morten Langer mener, at dén formulering reelt betyder, at man skal se, om der er penge nok i kassen til, at Brøndby kan overleve. Han påpeger endvidere, at Brøndby i forvejen har dårlig likviditet, og derfor er udmeldingen bekymrende. Det er dog ikke det eneste, som Langer ser som et problem.
Læs også:Medie: Tidligere Brøndby-emne står foran udlejning
- Og hvad med Jan Bech Andersen? Brøndby har jo tidligere sagt, at han dækker underskuddet og likviditetsbehovet frem til september 2020. Gælder det også i den her særlige corona-situation? Og hvad med efter 1. september, hvis kassen er tom? Og det tror jeg, den er. Hvad sker der så? Det står der overhovedet intet om, lyder det fra Morten Langer.
Endelig forklarer Morten Langer, at kvartalsmeddelelsen er for mørklagt, hvilket ikke er rimeligt overfor selskabets aktionærer, mener han.
I selskabsmeddelelsen bliver det desuden fastslået fra Brøndbys side, at forventningen til årets resultat på et minus på mellem 20 og 30 millioner kroner fortsat er suspenderet, indtil der er mere klarhed over situationen.
Læs også:Brøndby forlænger med fire unge: De skal vise, de er klar til Superligaen
Læs også:Brøndby-komet er tæt på ny kontrakt
Læs også:Transferkongerne: Europas største klubber jagtede kæmpetalentet