En gruppe forskere ved Aarhus Universitet tændte tirsdag et håb i de mange danske fodboldfans.
Et studie foretaget af en gruppe forskere på universitet konkluderede, at der er en minimal smitterisiko forbundet med at spille en fodboldkamp, da spillerne som bekendt er under konstant bevægelse i løbet af et opgør og derfor ikke er tæt på hinanden i mange sekunder af gangen.
Thomas Bull Andersen, som er én af forskerne bag studiet, medgiver dog, at smitterisikoen i virkeligheden er større, end de har beregnet, da fodbold som bekendt også er en kontaktsport, og netop berøringer har ikke været under lup i undersøgelsen.
Læs også:Svensk ekspert om dansk studie: Kan være sandt, men det er ikke problemet
- Vi har kun set på, om de står tæt på hinanden, men ikke om de rører ved hinanden. Smitterisikoen vil derfor være større end den, vi beregner, siger Thomas Bull Andersen til Adresseavisen.
Han fastslår, at studiet fra Aarhus Universitet er lavet som en hjælpende hånd til de, som i sidste ende skal beslutte, hvornår man kan genoptage fodbolden. Det spørgsmål har Thomas Bull Andersen derfor ikke nogen holdning til.
- Det her er et studie, som de, der har forstand på virus, kan benytte sig af. Det er vigtigt at have konkrete tal, når man skal træffe en afgørelse, siger han.
Læs også:Forskere: Minimal risiko for coronasmitte i fodboldkamp
Undersøgelsen har fået omtale i en lang række lande, siden den blev offentliggjort tirsdag morgen.
Læs også:Stopper karrieren som 24-årig: Presset er for stort for mig
Læs også:AaB lurer på at hente permitterede spillere i Norge
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Premier League-klub klar med fire år til Rodriguez