Det var to hold med milevidt forskellige udgangspunkter, der mødtes tidligt søndag: OB stod som forårets stærkeste hold med tre overbevisende sejre i træk, mens Randers … Ja, hvad skulle man efterhånden sige til det. Et kryds i første runde var efterfulgt af fire nederlag og en speget sag uden for banen, der tydeligt har vokset sig til ukrudt på banen.
OB skulle altså forsøge at fortsætte i det spor, som man selv havde lagt ud, mens Randers skulle så langt væk fra det, som man var kommet på.
Og lad os bare komme direkte til overskrifterne, for nogen køn og chancerig kamp blev det aldrig. Tydeligt var det, at Randers havde fokus på at sætte et prop i sin defensiv, mens det var OB gjaldt, at Rasmus Festersens fravær kostede en check, som Anders K. Jacobsen, Rasmus Falk og Joan Edmundsson ikke kunne indløse. Det gav et kampbillede, der som neutral var svært at hidse sig op over.
Forsvindende få chancer gik således forud for kampens første og eneste scoring, da Mikael Ishak i minuttet inden pausen sendte bolden fladt ind. Den svenske angriber drev selv bolden frem, før han spillede bande med Kasper Fisker, før Ishak klistrede bolden til stolpen med et fladt spark.
Joan Edmundsson blev sendt ud i pausen, hvor Kent Nielsens også skiftede Jacob Barrett ud, men det var stadigvæk småt, hvad man kom med. Rasmus Falk og Anders K. Jacobsen var begge meget svære at se, og det var Randers, der stod for chancerne, når der var noget, der mindede om det.
OB kom først lidt efter det til sidst, hvor man bl.a. kom igennem på højrekanten et par gange, men det var for lidt og for sent for hjemmeholdet, der fortjent fik forårets første nederlag efter en fattig indsats, mens Randers fik slået lidt tilbage på det spøgelse, der har fulgt dem i foråret.
