Fodboldøkonom om Superliga-start: De kan komme i gang med sponsordialog
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Fodboldøkonom om Superliga-start: De kan komme i gang med sponsordialog

Det giver Superliga-klubberne muligheder, at ligaen er startet op igen, selv om der fortsat ikke kan komme tilskuere på stadion.

Det har gjort ondt på Superliga-klubberne, at der i to og en halv måned ikke er blevet spillet fodbold, og økonomisk kommer det også til at få betydning, at der i resten af denne sæson ikke kommer tilskuere på stadion. Men at ligaen spilles til ende, er altafgørende.

Flere danske klubber har været truet på eksistensen, men kan nu se frem til tv-penge, der er den største indtægskilde for fodboldklubberne. Samtidig kan man overholde de aftaler, der er blevet lavet med sponsorer og partnere, og derfor er det af voldsom betydning for klubberne, at bolden ruller igen.

Læs også:Medie: Seks klubber vil sagsøge Premier League

Ifølge fodboldøkonom Jesper Jørgensen, der er partner i Deloitte, er der dog stadig udfordringer.

- Man skal ikke undervurdere den økonomiske betydning af, at Superligaen kom i gang igen, selvom det indtil videre er uden tilskuere. Klubberne får et fast holdepunkt tilbage. De sikrer, at de kan få tv-pengene, og de kan komme i gang igen med sponsordialogen. Det er stadig svært, men nu vil døren i det mindste ikke blive smækket i hovedet på sælgerne, og der er vel en generel følelse i samfundet af, at man er ved at være ovre på den anden side af coronakrisen, siger han til tipsbladet.dk.

Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen

Udover tv-penge har flere klubber aktiviteter uden om fodbold.

Eksempelvis Parken Sport & Entertainment, der står bag FC København. PSE driver Telia Parken og ejer også Lalandia. Silkeborg IF Invest A/S ejer eksempelvis ejendomskomplekset Papirfabrikken i Silkeborg.

Læs også:Braithwaite tilbage på træningsbanen i Barcelona

Læs også:FCK-back inden genstart: Har drukket meget mate med Santos og Biel

Læs også:Duelund kræver Kiev-titel: Vil gøre som i FC Midtjylland