Video : Tipsbladet
Superliga

Flere Superliga-runder rammes: Skal også spilles uden tilskuere

Ikke kun den forestående Superliga-runde skal spilles for tomme tribuner. Også de kommende er ramt.

De danske myndigheder forsøger i øjeblikket at forhindre eller forhale spredningen af coronavirus. Derfor opfordrede statsminister Mette Frederiksen til, at alle arrangementer med over 1.000 deltagere skulle udskydes eller aflyses. Foreløbig gældende for resten af marts.

Superligaen fulgte op ved at melde ud, at alle kampe i den kommende runde spilles uden tilskuere. Nu følger flere klubber op med at meddele, at kampe i de kommende runder også påvirkes.

Esbjerg fB skriver, at hjemmekampen mod AaB den 13. marts spilles uden tilskuere.

Læs også:Fra kassekamp til tomme tribuner: Stor ærgrelse i FC Nordsjælland

AaB skriver, at hjemmekampene mod Lyngby (8. marts) og AGF (22. marts) spilles uden tilskuere.

AGF skriver, at alle holdets fire tilbageværende kamp i marts spilles uden tilskuere: Silkeborg ude (9. marts), Randers FC hjemme (12. marts), OB hjemme (15. marts) og førnævnte AaB-kamp.

OB skriver ligeledes, at alle holdets martskampe skal spilles uden tilskuere: SønderjyskE ude (8. marts), AGF ude (15. marts) og Esbjerg fB hjemme (22. marts).

Læs også:Landskamp rammes også af coronavirus: Overvejer at aflyse den helt

Også Brøndby skriver, at holdets tre resterende martskampe spilles for lukkede døre: FC Nordsjælland ude (8. marts), SønderjyskE hjemme (16. marts) og AC Horsens ude (22. marts).

FC København meldte tidligere på dagen ud, at alle holdets kampe i denne måned ville foregår for tomme tribuner. Inklusiv Europa League-hjemmekampen mod Istanbul Basaksehir.

Også landskampen mod Færøerne den 27. marts er i fare for at blive aflyst helt. Selv hvis den bliver spillet, bliver det for lukkede døre.

Læs også:LIVE: Få alle informationer om dansk fodbold og coronavirus

Læs også:Superligaen bekræfter: Alle kampe i næste runde spilles uden tilskuere

Læs også:FCK lukker døren: Europa League-brag for tomme tribuner