Video : Tipsbladet
Superliga

Fischer ville hilse på fans: De var turister og anede ikke, hvem jeg var

FC København-stjernen Viktor Fischer har svaret på spørgsmål fra FC København-fans, og her kunne han fortælle, at han altid bliver utrolig glad, når han ser nogen, der har Fischer stående på ryggen af FCK-trøjen.

Danske Viktor Fischer nåede kun lige at smage på fodbolden i foråret, inden Superligaen og resten af de europæiske ligaer blev suspenderet på grund af coronaviruskrisen. Fischer plejede en skade til at indlede forårssæsonen på, men nu er han helt fit for fight og venter bare på at få lov til at komme i aktion igen. Som resten af Superligaen.

Når man ikke kan spille, så kan man tage mod spørgsmål fra fans, og det har Fischer gjort i en omgang spørgsmål/svar med fans. Her delte Fischer flere gode ting.

Læs også:Claus Steinlein: Selv Manchester United og Barcelona misunder os

Blandt andet forklarede Fischer en bruger, hvordan han bliver meget stolt, når han ser en fan med Fischer stående på ryggen af trøjen. Sidst, han reagerede på det, var begejstringen dog mest Fischers.

- Når jeg ser det, så bliver jeg helt varm indeni, og jeg kan næsten ikke lade være at reagere. Sidst jeg så det, blev jeg meget glad, men det viste sig at være tilfældige canadiske turister, der bare havde købt én. De anede ikke, hvem jeg var, fortæller Viktor Fischer.

Læs også:Solbakken vil ikke snakke transfers: På kanten af umoralsk

Fischer har spillet i FC København i to år, og han fortæller også, at han regner med at være i klubben i mange år.

Den tidligere Ajax-, Middlesbrough- og Mainz-spiller har fortsat lidt mere end to år igen af aftalen med FC København.

Læs også:Ståle om Europa League-kamp: Gjorde alt for, at den kamp ikke skulle spilles

Læs også:Efter syv måneder: FCK-profil er endelig streget fra skadeslisten

Læs også:Silkeborg træner igen: Det kan godt være, det bliver kedeligt