Torsdag aften blev der afholdt generalforsamling på Casa Arena, hvor AC Horsens fremlagde deres regnskab for 2019. Her blev det til et minus på 3.915.000 kroner, og det bliver forklaret med blandt andet dårlige indkøb.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Læs også:AC Horsens satser på ungdommen: Skal udgøre 25 procent af truppen
Her bliver der berettet, at der er tale om Kasper Junker, Sivert Heltne Nilsen og Jonas Borring. Derudover bliver et dårligt forår i 2019 påpeget som en af grundene, da det betød, at man ikke fik den andel tv-penge, som kunne have ændret en del på resultatet.
- En enkelt placering betyder mellem en og halvanden million kroner færre i tv-penge, lyder det fra AC Horsens' formand Bo Pinholt.
Læs også:FIFA: Transfervinduer kan åbne før sæsonens afslutning
Bo Pinholt understreger endvidere, at AC Horsens er kommet helskindet igennem coronapausen, hvor nogle klubber talte om frygten for at gå konkurs. Sådan har det ikke været for Horsens, som har fået lønkompensation under den ufrivillige pause.
Dog bemærker Horsens-formanden, at det ikke er lykkedes for Divisionsforeningen og Erhvervsstyrelsen at finde en model til kompensation for tabte indtægter. Eksempelvis kunne AC Horsens have tjent en halv million kroner på kampen mod Brøndby, mener Bo Pinholt.
Egenkapitalen i AC Horsens er nu på 16.248.000 kroner.
Læs også:Tidligere Superliga-spiller stopper som 31-årig: Skal arbejde på fiskefabrik
Læs også:Finalen i hus: Riddersholm jubler sig til et gult kort og fejrer sejr med fans
Læs også:En dyr omgang: FCK og Brøndby betaler mest for deres point