Video : Tipsbladet
Superliga

FCN spillede uafgjort i generalprøve - tordenvejr forkortede Lyngby-kamp

Superliga-klubben FC Nordsjælland spillede tirsdag 1-1 mod Kalmar FF. Der var dog en del breddespillere med fra start.

De åbner foråret med hjemmekampmod AC Horsens på søndag, og FC Nordsjælland er så småt ved at være klar til opgøret.

Tirsdag spillede klubben sin sidste testkamp, inden det går løs i dansk fodbolds bedste række, hvor FCN kæmper for at få en plads i top seks.

Opgøret mod det svenske mandskab Kalmar FF endte uden vinder - 1-1 var stillingen, da opgøret blev fløjtet af.

Læs også:Årets talent: Kampen står mellem spillere udviklet i FCN, FCM og OB

Det svenske mandskab var kommet foran med 1-0 midtvejs i første halvleg, men efter en lille halv time af opgøret fik angriber Joachim Rothmann udlignet til 1-1. Den 19-årige angriber har scoret flere gange i opstarten og kan meget vel nærme sig noget spilletid i foråret.

Med til historien hører, at FC Nordsjælland i høj grad spillede med spillere, der ventes at være breddespillere i foråret. Måske lige foruden Mikkel Damsgaard, der spillede opgøret, fordi han har været skadet i en del af opstarten og dermed mangler nogle procenter. Også Mathias Rasmussen og Abu Francis spillede opgøret, mens Ibrahim Sadiq, der er i karantæne i weekenden, også spillede.

Ellers var det navne som Kamaldeen Sulemana, Tochi Chukwuani og nyindkøbet Ivan Mesik, der spillede opgøret. Det er tre talentfulde spillere, som man på et tidspunkt nok skal høre meget mere til.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Også Lyngby var i aktion tidligere tirsdag, da klubben tabte med 0-1 til Nykøbing FC i sidste testkamp. Kampen blev dog godt og vel 10 minutter kortere end planlagt, da tordenvejr tvang spillerne i omklædningsrummet.

Christian Nielsen havde også blandet kortene, og der var spilletid til stort set hele truppen.

Der venter Lyngby en svær kamp i første runde i foråret, når holdet mandag gæster topholdet FC Midtjylland.

Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Nye folk imponerer

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud