Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-træner vil se mål: Det er jo ikke sådan, Silkeborg bare giver os dem

Selv om Silkeborg IF's defensiv er Superligaen mest gavmilde, stiller Brian Priske krav til FC Midtjylland. Spillerne skal ikke regne med at få noget foræret.

Det er ikke ofte, Superligaen byder på opgør med så klare favoritter og underdogs som mandagskampen. FC Midtjylland, der fører ligaen, møder på hjemmebane Silkeborg IF, der ligger allersidst. Gæsterne har endda med afstand det mest gavmilde forsvar.

I det lys burde udfaldet jo give sig selv; FC Midtjylland burde vinde med et par mål. Men sådan ser cheftræner Brian Priske det ikke. Og bare fordi SIF har indkasseret mange mål, skal hans spillere ikke regne med, at de kommer af sig selv i aften.

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Silkeborg IF

- Når vi selv har bolden, skal vi gøre de ting, der skal til for at lave chancer og mål, også mod Silkeborg. Det er jo let nok at se på tabellen og konstatere, at de har lukket 42 mål ind i 17 kampe, men det er jo ikke sådan, at de bare giver os målene på forhånd, siger Priske til Herning Folkeblad.

FC Midtjyllands offensiv får det en anelse sværere af, at MIkael Anderson og Marc Dal Hende fortsat begge sidder ude. Det gjorde de dog også i seneste runda, da holdet vandt 2-1 over OB.

Læs også:FCM-talenter skal deltage i prestigefyldt turnering i Brasilien

Priskes mandskab er i det hele taget inde i en glimrende stime. Holdet har vundet de seneste seks kampe på stribe, og det har i det hele tale kun tabt én og spillet to uafgjort i denne sæson. De øvrige 14 kampe er alle endt med sejr.

Nærmest diametralt modsat ser det ud for Silkeborg, der er noteret for én sejr, fire uafgjorte og 12 nederlag før mandagskampen. 

Læs også:Mabil træner venstrefoden: Ender nok med at blive helt uhyggeligt

Læs også:FCM-stopper roser Brian Priske: Han er god til at motivere

Læs også:FC Midtjylland slår OB og sikrer sjette sejr på stribe