Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-talent om skadeshelvede: Jeg vil jo bare gerne spille

Vejen tilbage til banen virker stadig lang for Kristian Riis, der har takket nej til en femte operation og nu skal give sit knæ ro.

Fire knæoperationer er det blevet til for den blot 22-årige FC Midtjylland-forsvarer Kristian Riis, der dog fortsat ikke står lige foran en vej ud af sit skadeshelvede.

Den unge stopper vil gerne undgå en femte operation og har derfor aftalt med klubben, at han giver sit knæ fred for at se, om det kan løse problemet tilpas nok til at en ny operation ikke er nødvendig.

- Jeg har stadig smerter i knæet, så det er bestemt ikke sjovt. Og jeg vil jo bare gerne spille fodbold, men det kan jeg desværre ikke, siger Kristian Riis til herningfolkeblad.dk.

Riis fik debut for FC Midtjylland i sommeren 2016. Han har været udlejet til Vendsyssel FF og senest Esbjerg fB.