Video : Tipsbladet
Superliga

FCM stikker til Brøndby-direktør: Bunder måske i mindreværdskomplekser

FC Midtjyllands kommercielle direktør langer ud efter Brøndbys marketingchef efter en kommentar på Twitter.

FC Midtjyllands kommercielle direktør Jacob Jørgensen langer hårdt ud efter Thomas Skov Petersen, der er marketingchef i Brøndby. Det sker i et interview med BT.

Jacob Jørgensen løfter pegefingeren på grund af et opslag på Twitter. Søndag forfattede Thomas Skov Petersen et opslag, hvor han stak til FC Midtjylland, der ligesom Brøndby IF har specialdesignet en fodboldtrøje under den aktuelle coronakrise.

Overskuddet fra FC Midtjyllands trøje går til lokale madleverandører i regionen, mens Brøndby putter overskuddet fra deres trøjesalg i egen lomme.

- Brøndby har fulgt op på en tendens med Hummel-klubbernes 'vi støtter os selv'-trøjer, og det er der intet galt i. Jeg forstår godt, at mange vil støtte op om det, og det er super flot af dem. Vi har så bare valgt at gå en anden vej, og så ved jeg ikke, om hans kommentar bunder i nogle mindreværdskomplekser eller noget, siger Jacob Jørgensen til BT.

FCM-direktøren afviser desuden Thomas Skov Petersens påstand om, at der er tale om et restlager af 500 standardtrøjer.

Brøndbys marketingschef har ikke ønsket at stille op til interview med BT. I en skriftlig kommentar til avisen fastslår han, at der er tale om "godmodige drillerier".

Læs også:Corona-krise: Spillersalg i Brøndby er ikke nok - nye millioner er et must

Læs også:Tidligere FCM- og AGF-træner stopper som radiovært: Det bliver ikke til noget

Læs også:Corona-krise: Kan tvinge Horsens til salg af teenage-guldfugl

Læs også:Dansk cheftræner: Brøndby er en klub, der tiltrækker mig

Læs også:Christian Nørgaard: Tidligt skifte gjorde mig til en større Superliga-profil

Læs også:Officielt: FC Midtjylland har historisk stort hovedsponsorat på plads