Søren Reese skal indtil den 30.juni 2020 spille for Esbjerg, efter at FC Midtjylland har valgt at udleje ham til vestjyderne.
Den 26-årige midterforsvarer har været blandt de spillere i FC Midtjylland-truppen, der har stået bagest i køen om spilletid i denne sæson.
Læs også:Esbjerg lejer Søren Reese i FC Midtjylland
- Søren har siden første dag i FC Midtjylland optrådt professionelt og tålmodigt, og han har hele vejen udviklet sig i positiv retning, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.
FC MIdtjylland-chefen mener, at Reese er blevet en bedre fodboldspiller i FC Midtjylland, og det håber han at se udfolde sig i Esbjerg.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
- Vi har i FC Midtjylland en meget stærk trup med mange dygtige spillere, men Søren fortjener at få spilletid på højeste niveau og på den måde vise, at han er blevet en endnu bedre spiller. Det bliver der nu mulighed for hos Esbjerg fB, og vi glæder os til at følge Sørens fortsatte udvikling.
Det oplyses, at Reese med det samme tilslutter sig Esbjerg-truppen i Tyrkiet, hvor klubben lige nu er på træningslejr.
Reese kom til FC Midtjylland i starten af sidste sæson, men blev straks udlejet til AC Horsens for hele 2018/19-sæsonen.
Læs også:Lauridsen: Randers har et et spændende potentiale
Læs også:Avis: Esbjerg-back er til lægetjek i Randers FC
Læs også:Celta-stjerne om Pione Sisto: Han havde ikke gode vaner