Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-spiller opgiver karrieren: Prøvede og prøvede, men det gik ikke

Zsolt Korcsmár forlader FC Midtjylland og også livet som professionel fodboldspiller. Han har gjort, hvad han kunne, men knæet ville ikke mere.

Zsolt Korcsmár er færdig i FC Midtjylland og som professionel fodboldspiller i det hele taget. Han må efter halvandet års skadespause sande, at knæet ikke bliver godt nok igen til at spille på topniveau.

Det er en bitter pille at sluge for den 31-årige ungarer, men han har også affundet sig med, at det ikke kan være anderledes.

- Jeg er da frustreret over det, men jeg er på ingen måde sur. Det ville jeg til gengæld have været, hvis jeg og sundhedsstaben ikke havde gjort alt, vi kunne for at lykkes, og det kan jeg med sikkerhed sige, at vi gjorde. Vi prøvede og prøvede, men det gik bare ikke, siger Zsolt Korcsmár til klubbens hjemmeside.

Læs også:Uheldige Zsolt Korcsmar færdig i FC Midtjylland

Han spillede sin sidste kamp i karrieren i september 2018. Siden har en knæskade holdt ham væk fra banen, og selv om han igen og igen har forsøgt at komme tilbage, har han altså nu opgivet ævred.

Dog ikke med hans gode vilje.

- Der er mange følelser på spil, for jeg forlader en klub, som har givet mig mange fine minder. FC Midtjylland og jeg var et godt match i forhold til værdier, og jeg føler, at vi hænger tæt sammen, siger Korcsmár.

Læs også:Må droppe dyr testkamp: Nogle har bare flere midler end andre

Klubben oplyser ikke præcis, hvad han skal nu. Det ligger dog fast, at han flytter til Norge, hvor hans hustru er fra, og at han vil "bruge den kommende tid til at finde en ny retning for sit arbejdsliv."

Det bliver formentlig i samme boldgade, som han nu forlader.

- Jeg har spændende planer, så nu må vi se, hvad der sker. Mit håb er, at jeg fortsætter inden for fodbold.

Læs også:Efter stor bøde: Pione Sisto vender tilbage til Celta Vigo-træning

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Superliga-klubber indkasserer formue fra staten: Parken får knap 20 millioner