FCM-matchvinder træt af reserverolle: Jeg overvejer, hvad der skal ske
Til sommer kan FC Midtjylland meget vel miste en af de spillere, der er kommet op på førsteholdet fra klubbens akademi. Rasmus Nicolaisen er træt af at være reserve, og foreløbig giver han det chancen resten af sæsonen at spille sig på holdet.
Det fortæller han, efter han mandag aften blev matchvinder for Superligaens førerhold. Alexander Scholz var syg, og derfor fik Nicolaisen en sjælden plads i startopstillingen.
Læs også:FC Midtjylland henter ny etmålssejr over Silkeborg
- Jeg ved godt, at jeg har en kontrakt og derfor ikke bare helt selv kan bestemme, hvad der skal ske. Men jeg skal ikke være reserve, siger han til Herning Folkeblad.
- Det er ikke holdbart for mig. Jeg skal spille kampe, og derfor tænker jeg også meget over, hvad der skal ske.
Læs også:Bedst og værst: Marcondes plus Silkeborg giver målgaranti
Rasmus Nicolaisen startede ellers inde i fire af sæsonens fem første kampe, og det tydede på, at han ville få chancen for at spille fast, efter Kian Hansen skiftede til FC Nordsjælland. Men efter Brian Priske tog over som cheftræner og reducerede de tre midtstoppere til to, har Nicolaisen været reduceret til reserve.
Startpladsen mod Silkeborg mandag aften var således han første siden august måned.
Den 22-årige midtstopper har stadig tre et halvt år tilbage af sin kontrakt med FC Midtjylland, så hvis han skal forlade klubben, skal den formentlig have nogle penge for ham.
Læs også:Startopstillinger: Ung forsvarsspiller erstatter syg FCM-profil
Læs også:FC Midtjylland fortsat uden duo
Læs også:FC Midtjylland har midtbanegeneral tilbage - må undvære Anderson