Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-målmand tæt på milepæl: Vil se tilbage på det, når jeg stopper karrieren

Jesper Hansen er tæt på sin Superliga-kamp nummer 100 uden at indkassere mål. Det bliver en af de ting, han husker, når han engang går på fodboldpension.

Næste gang Jesper Hansen går 90 minutter uden at lukke mål ind, når han en milepæl. Det vil nemlig være hans clean sheet nummer 100 i Superligaen. Det har kun tre spillere opnået før ham: Mogens Krogh, Arek Onyzko og Jimmy Nielsen.

For nogle er den slags bare ligegyldig statistik, men for Hansen betyder det noget. For det vidner om, at han gennem en lang karriere har leveret varen.

Læs også:Sådan sætter AGF-træner holdet: Det foregår oftest som en retssag

- Det er en fed liste at figurere på, fordi der er flere legendariske målmænd. Det betyder, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og så er det en målsætning, jeg har jagtet i min FCM-tid. Det er bestemt en statistik, jeg vil se tilbage på, når jeg engang lægger handskerne på hylden, siger Jesper Hansen til FC Midtjyllands hjemmeside.

Der er fortsat langt op til Kroghs 126 clean sheets, men både Onyzko og Nielsen er inden for rækkevidde med henholdsvis 106 og 100 af slagsen.

Læs også:Superliga-bundprop: Det værste er uvisheden

Hvis nogen skal gå forbi dem, er det Jesper Hansen. Kollegaerne i Superligaen og 1. division kåret ham i 2019 til dans klubfodbolds bedste målmand i Tipsbladets Det Gyldne Bur-kåring. 

Han er desuden noteret for 13 clean sheets i denne sæson. Det er mere end én gang i hver anden kamp.

Det er dog ikke til at sige, hvornår Jesper Hansen kan jagte nummer 100. Superligaen er suspenderet på ubestemt tid.

Læs også:Brøndby-spiller om coronapausen: Det er meget kedeligt

Læs også:FCK-rigmand er iskold trods kæmpefald: Jeg er udmærket tilfreds

Læs også:Forbliver Danmark EM-værter? DBU forventer snart at melde ud