Sammy Skytte spillede ikke en eneste kamp for FC Midtjylland, så nogen succes kan man ikke kalde ham. I hvert fald ikke sportsligt. Til gengæld kan han meget vel have været en økonomisk fin handel for klubben.
FCM hentede Skytte i Silkeborg IF i sommeren 2018 og udlejede ham med det samme til AC Horsens. Året efter udlejede klubben ham så til Stabæk Fotball i Norge. Her gjorde han det så godt, at flere norske klubber var ude efter ham denne vinter.
Læs også:Skytte bliver holdkammerat med Junker igen: Min tur til at følge efter ham
Tidligere på dagen endte han med at skifte til Bodø/Glimt, men det kunne have været en anden klub i samme række.
- Sammy leverede i efteråret rigtig flot for Stabæk på en lejekontrakt, og det skabte interesse for ham fra andre norske klubber. Det har nu ført til denne aftale med Bodø/Glimt, hvilket er en god case for alle parter, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, til sin klubs hjemmeside.
Læs også:Officielt: Norske vicemestre køber FC Midtjylland-spiller
- Vi er meget glade for, at vi hjælper en dygtig spiller videre til en fin klub som Bodø/Glimt, der kan se frem til spændende europæiske kampe efter sidste sæsons flotte sølvmedaljer.
Den 23-årige Skytte har skrevet en fireårig kontrakt med Bodø/Glimt, som vandt sølvmedaljer i 2019-sæson. Her bliver han holdkammerat med den tidligere SønderjyskE-spiller Philip Zinckernagel og Kasper Junker, som han kender fra både tiden i Horsens og Stabæk.
Læs også:Afsløring: Norsk klub køber FC Midtjyllands Sammy Skytte
Læs også:2. divisionsspiller går i Kasper Junkers fodspor: Prøvetræner i norsk klub
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020