I bestræbelserne på at holde FC København bag sig i toppen af 3F Superligaen kan FC Midtjylland formentlig præsentere en forstærkning inden længe.
Det bekræfter bestyrelsesformand Rasmus Ankersen.
Læs også:Daniel Wass med oplæg, da Valencia indledte året med sejr
Brighton-danskeren Anders Dreyer blev tidligere på lørdagen kædet sammen med Ulvene, og den tidligere Esbjerg-spiller kan meget vel være manden, som Ankersen omtaler.
- Jeg håber, vi kan offentliggøre noget inden for de næste 48 timer. Der er tale om en offensivspiller. Der mangler vi lidt bredde i truppen, siger Ankersen til Herning Folkeblad i forbindelse med gallashowet Sport 2019.
Læs også:Marcondes' frisparksdrøn sikrede Brentford FA Cup-avancement
Anders Dreyer forlod Esbjerg og rykkede til Brighton i sommeren 2018.
Han var i sidste sæson udlejet til skotske St. Mirren og har optrådt for hollandske Heerenveen i efteråret. Det er blevet til en scoring og to oplæg i 11 kampe i Æresdivisionen - størstedelen som indskifter.
Ekstra Bladet skriver, at FC Midtjylland betaler omkring 7,5 millioner kroner for Anders Dreyer.
Læs også:Midtjyske krejlere: FCM får Dreyer til under halv pris
Læs også:Video: Marcondes gør comeback med frisparksmål fra spids vinkel
Læs også:Tættere på afsked: Kjærs erstatning i Atalanta er på vej