Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-belgier: Den individuelle kvalitet er lavere

Dion Cools oplever mere fysik og lavere individuel kvalitet i Danmark sammenlignet med Belgien.

FC Midtjylland købte i januars transfervindue den belgiske back Dion Cools i Club Brugge. Kort inden skiftet til Superligaens tophold havde Cools lige fået minutter i en Champions League-kamp på Santiago Bernabeu, men nu er hans fornemste opgave altså at hjælpe FCM til et dansk mesterskab.

23-årige Dion Cools har foreløbig fået tre indhop for FC Midtjylland, og han befinder sig godt på den jyske hede.

Læs også:FC Midtjylland-spiller erkender: Jeg er blevet bange

- Det er gået godt med at falde på plads, men det er noget helt andet med spillestilen. Det er meget mere fysisk end i Belgien, og den individuelle kvalitet er lavere, så det har jeg lige skullet vænne mig til. Men det fungerer, siger Dion Cools til Sport/Voetbalmagazine.

Backen fortæller, at han nyder samarbejdet med cheftræner Brian Priske, der også har en fortid i belgisk fodbold for Club Brugge, hvor han var aktiv som spiller i to år frem til 2008.

Læs også:Tidligere Wolves-ejer: Ståle Solbakken løb fra sit ord

- Via sine forbindelser i Belgien vidste han udmærket, hvilken profil jeg havde. Vi har klikket lige fra start og har et stærkt bånd. Han prøver hele tiden at give mig gode råd, så jeg kan forbedre mig. Han er desuden en meget jordnær person, der roligt analyserer og leder efter løsninger. Jeg føler mig mindre stresset end i Belgien, lyder det fra Dion Cools.

Belgieren har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2023. 

Læs også:Nervøs FCN-direktør: Vi kan ende i en rigtig uheldig situation

Læs også:FCM-assistent hylder nyindkøb: Vi manglede nogle procenter i efteråret

Læs også:Morten Olsen til Bendtner: Altid nogle der ikke bryder sig om træneren