FC Midtjylland har allerede hentet et par forstærkninger til offensiven, hvor Lasse Vibe og Anders Dreyer er kommet til fra henholdsvis IFK Göteborg og Brighton & Hove Albion.
De tiltrådte i Midtjylland i den forgangne uge, og i hvert fald Lasse Vibe har allerede vist sine kvaliteter til træning. Den 32-årige angriber har haft stor succes i både Sverige og England, og han har også landsholdserfaring. Og den erfaring kan blive vigtig.
Læs også:FC Midtjylland-stjerne rygtes til England: Derfor er det urealistisk
Det fortæller assistenttræner Kristian Bach Bak til Herning Folkeblad.
- Hans rolle bliver at være den kloge. Man kan sige meget om vores angribere: De har gode spidskompetencer, og de gør, hvad de kan, men det er måske ikke deres taktiske formåen, der er deres største styrke.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
- Kan vi få en spiller ind, som lidt a la Erik Sviatchenko og tidligere Jakob Poulsen kan være vores højre hånd på banen, gør det bare alting nemmere, lyder det fra Kristian Bach Bak.
Lasse Vibe har tidligere spillet for FC Vestsjælland, SønderjyskE, IFK Göteborg, Brentford og Changchun Yatai.
I FC Midtjyllands skal den erfarne dansker hjælpe med at fastholde førstepladsen i Superligaen. Efter 20 spillerunder har midtjyderne således et forspring på fire point ned til FC København på andenpladsen.
Læs også:Flopper igen: Tidligere Midtjylland-spiller er færdig i Finland
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020