Video : Tipsbladet
Superliga

FCK vil hjælpe: Københavns institutioner kan benytte Parken

Institutioner med pladsmangel i Københavns Kommune kan benytte sig af Parken, har FC København tilbudt.

Skoler og institutioner er så småt begndt at blive åbnet i denne uge, og her oplever nogle institutioner problemer med at leve op til Sundhedsmyndighedernes krav. Og i den forbindelse tilbyder FC København nu sin hjælp.

Superliga-klubben meddeler på sin hjemmeside, at de har tilbudt Telia Parkens faciliteter til de institutioner i Københavns Kommune, som har brug for mere plads. 

Læs også:AC Horsens kan hurtigt blive klar: Spillerne kender rytmen med pauser

- Vi ved, at det her er en stor udfordring for mange skoler og institutioner i København, og vi vil gerne bidrage med en mulig løsning for nogle af dem. Vores lærere og pædagoger gør lige nu en kæmpe indsats for, at vi igen kan sende vores børn trygt og sikkert i skole, børnehave eller vuggestue, og her kan vi hjælpe dem en smule. Det har vi en konstruktiv dialog med Københavns Kommune om nu.

- F.C. København er en del af byen, og vi har skrevet i vores strategi, at vi har et medansvar for sundhed og uddannelse af københavnerne. Vi håber, at dette tilbud kan være med til gøre en meget vanskelig proces lidt lettere for nogle, siger Katja Moesgaard, der er COO i FC København. 

Læs også:Billige udlændinge kan stjæle Superliga-jobbet fra danske talenter

Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i København, glæder sig over tilbuddet.

- Nu er vi næsten klar med alle vores institutioner, men det er med begrænset kapacitet. Derfor skal vi være kreative, og her er jeg glad for at opleve, at vores store kulturvirksomheder, boligforeninger og idrætsinstitutioner beredvilligt træder til, siger han ifølge FC Københavns hjemmeside. 

Læs også:SIF-spiller: Kan være skadesfri i morgen eller om seks måneder

Læs også:Ståle Solbakken vil ikke diskutere opstart: Det er uværdigt

Læs også:Tre tidligere Superliga-spillere på svensk landstræners ’drømmehold’