Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-udfordring i kontraktforlængelser: Vi arbejder med Divisionsforeningen

De danske mestre er fortsat med i Europa, og det giver en lille ekstra udfordring i forbindelse med to kontraktforlængelser.

Superligaens tophold har bare to kontraktudløb denne sommer, så det burde være lige til at forlænge dem med en måned, nu det er blevet muligt, efter der er indgået en aftale i dansk fodbold. Men FCK er alligevel lidt udfordret, da man fortsat er med i Europa.

Det fortæller Daniel Rommedahl, der er har titlen director of football operations & international affairs i FCK, til bold.dk.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Det kan nemlig ske, at FC København må spille europæiske kampe i august, så klubben skal altså gerne bruge forlængelser, der gælder med august også. De to spillere, hvis aftaler løber ud, er stopper Ragnar Sigurdsson og angriber Dame N'Doye.

- Vi arbejder sammen med Divisionsforeningen omkring den lille hurdle, for vi vil selvfølgelig have dem med i august også, siger Daniel Rommedahl til bold.dk.

Læs også:Italiensk minister: Kan gøre som Frankrig og aflyse sæsonen

Dame N'Doye er blevet opereret, meldte FCK ud i slutningen af april, og han ventes at være ude "den kommende periode". Om han når tilbage i denne sæson, er der altså ingen melding om, men han kan måske ende med at få en forlængelse for næste sæson og spille videre.

N'Doye har - når han har været i stand til at spille - vist store kvaliteter for FC København, og angriberen fra Senegal har stået for otte scoringer i Superliga-sæsonen.

Læs også:FC København forlænger med mentaltræner

Læs også:Ung FCK-assistent: En intens første tid

Læs også:Avis: Divisionsforeningen frygter tilbageslag ved Superliga-genstart