Mange troede at FCK var færdige med at forstærke deres Superliga-trup, efter de havde hentet Nicolai Boilesen på en fri transfer. Kort efter indkaldte de dog igen til pressemøde, og denne gang var det den tidligere FC Nordsjælland-stopper Jores Okore, der blev præsenteret.
Den tidligere Aston Villa-spiller var dog ikke på vej til FCK i første omgang, skriver bt.dk
FC Midtjylland havde angiveligt holdt møder med Jores Okore og diverse repræsentanter i England, hvor de var blevet enige om Okores personlige vilkår. Det gjorde de allerede d. 23. august, altså fire dage før han blev præsenteret i FC København. FC Midtjylland havde dog det problem, at de skulle have nogle penge i kassen, før de kunne afslutte handlen. Vaclev Kadlec var på vej væk, men pengene skulle først ind, før de turde afslutte handlen.
Derudover skulle Patrick Banggaard sælges eller lejes ud for ikke igen at skulle sidde på bænken.
Inden FCM nåede at få styr på deres sager og fik lavet et mere omfattende lægetjek af Okore grundet bruskskaden i hans knæ.
- Det var helt ærligt bare to parter, som så det som en god idé. Jeg følte aldrig, at vi havde en konkurrence om ham, og jeg havde ikke hørt om det, du fortæller mig om FCM. For mig var det hans kontrakt med Aston Villa, der var det "problem" der skulle løses, siger Ståle Solbakken til bt.dk
Olympiakos, Dinamo Zagreb og flere andre klubber skulle angiveligt også have bejlet til Jores Okore.