Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-profil afviser krisesnak: Skal ikke begynde at male fanden på væggen

FC København-profil mener ikke, at klubben er i krise, selvom de blot har hentet én sejr i deres seneste fem kampe i Superligaen.

FC København startede sæsonen i Superligaen på forrygende vis med syv sejre i træk, men siden har resultaterne skrantet for de forsvarende danske mestre.

I løbet af de seneste fem Superliga-kampe er det blot blevet til en sejr over bundproppen Silkeborg IF, mens det er blevet til nederlag mod AaB, Hobro IK og Brøndby IF. Derudover spillede københavnerne uafgjort mod Superligaens førerhold, FC Midtjylland.

Læs også:Superligaens bedste: AaB og Lucas Andersen er i spidsen

Men selvom resultaterne ikke har været optimale på det seneste, skal der ikke tales om krise i FC København. Det understreger forsvarsprofilen Andreas Bjelland.

- Vi skal ikke begynde at male fanden på væggen. Jeg ved godt, at folk snakker om, at der er FC-Krise og alt muligt sjovt og ballade, men det synes jeg ikke, siger Andreas Bjelland til Ekstra Bladet.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Trods de skuffende resultater er FC København fortsat nummer to i Superligaen, hvor de har fire point op til FC Midtjylland på førstepladsen og fem point ned til de nærmeste efterfølgere.

Næste opgave for FC København bliver Superligaens nummer 13, Esbjerg fB, på hjemmebane. Den kamp spilles dog først om knap to uger, da der er landskampspause.

Læs også:FCM udbyggede føring i toppen: Vi er ligeglade med, hvad FCK gør

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: 3-5-2 pynter i Brøndby

Læs også:Maltrakteret FCK-mandskab: Bendtner skal i kamp og nyindkøb i skole