Julemåneden sparkes i gang med et sandt Superliga-brag, når FC København og Brøndby IF tørner sammen i Telia Parken den 1. december. Af sikkerhedsmæssige hensyn er kampen fastlagt til klokken 11.45, og det vil sige, at fansene skal forholdsvis tidligt op for at være på plads i nationalarenaen til kampstart.
Og det har de tilsyneladende ikke det fjerneste imod.
Læs også:Alexander Zorniger ude af billedet i tysk klub
FC København kan således melde om et massivt billetsalg. Her godt to uger inden kampen har FC København afsat 27.000 billetter, hvis man medregner de 2.000 til Brøndbys fans, som endnu ikke er sat til salg, men nok skal gå som varmt brød, og det kommer bag på Jacob Lauesen, der står for salg og marketing i klubben.
- Det er overraskende, at vi har nået over 25.000 solgte så tidligt. Sammenligner vi med det seneste derby i maj, så har vi på nuværende tidspunkt solgt ca. 20 % flere pladser, og dengang endte vi med et totalt udsolgt stadion og en spektakulær kullise, som gav genlyd i Fodbold- Europa, siger han til FCK's hjemmeside og tilføjer:
Læs også:AGF-spillere inddrog egne fridage: Det har jeg alligevel aldrig oplevet før
- Derfor håber vi på, at den store interesse for dansk fodbolds største kamp vil forsætte i dette tempo, men vi ved selvfølgelig ikke præcis, hvordan det udvikler sig over de næste uger. Vi følger dog udviklingen og håber, at spændingen om topplaceringerne i 3F Superligaen gør, at interessen vokser frem mod kampen.
- Yderligere kan vi konstatere, at denne type kamp er en stor ”københavnerbegivenhed”, som også tiltrækker mange, der måske ikke ser så meget fodbold i hverdagen, men som ikke ønsker at gå glip af den stemning og intensitet, der er forbundet med denne kamp i København. Både hvad angår spillet på banen, men så sandelig også det, vi oplever på tribunerne, slutter Jacob Lauesen.
Telia Parken har en kapacitet på 35.000 til derbyet 1. december.
Læs også:Fisker om fremtiden: Skal ikke have en forlængelse, fordi det er synd for mig
Læs også:AGF-profil vil være politimand efter karrieren
Læs også:FCN-profil er først klar i 2020: Nu ved vi, hvad der er galt