Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-kaptajn: Vi må være ydmyge og acceptere det

Det klare nederlag til FC Midtjylland i søndagens topkamp har efterladt en flok slukørede og frustrerede FC København-spiller, fortæller anfører Carlos Zeca

Det var noget nær en magtdemonstration, da FC Midtjylland på eget græs vandt med 4-1 over de nærmeste forfølgere i tabellen fra FC København søndag aften. De forsvarende danske mestre er ikke vant til at blive udspillet i sådan grad, og nederlaget gjorde ondt på FCK-spillerne.

Det fortalte holdets anfører, Carlos Zeca, til klubbens hjemmeside efter kampen.

Læs også:Sviatchenko efter overlegen sejr: FC København skulle moses

- Vi har alle de dårlige følelser i kroppen, som du overhovedet kan forestille dig. Frustration, skuffelse og sure over vores præstation. Vi må også rose dem for deres spil, de var dygtige og lagde et stort fysisk pres på os, siger Zeca og fortsætter:

- En fuldt fortjent sejr, ikke nogen dårlige undskyldninger. Vi må være ydmyge og acceptere det. Det var bare ikke godt nok i dag. Vi må forbedre os, og sørge for at komme tilbage på sporet.

Læs også:FCM-boss: Noget af det bedste, jeg har set

Med nederlaget har FC København nu syv point op til FC Midtjylland på førstepladsen. Samtidig skal de kigge sig over skulderen, hvor ærkerivalen Brøndby på tredjepladsen nu kun er tre point efter i tabellen.

Læs også:Solbakken revser mentaliteten efter nederlag til FCM: Vi var helt væk

Læs også:Lamslået Nelsson: Det var ikke godt nok

Læs også:Ekspert i skarp kritik af Fischer og Santos i FCK: Det duer simpelthen ikke