Video : Tipsbladet
Superliga

FCK jubler: Arbejde med Femern-forbindelsen kan gavne forretningen

Lalandia i Rødby kommer formentlig til at tjene masser af penge, når arbejdet med Femern-forbindelsen begynder i det nye år.

Der er fra det nye år udsigt til, at Lalandia igen kan komme til at tjene gode penge, for her begynder arbejdet på Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Over for Ekstra Bladet bekræfter Bo Rygaard, bestyrelsformand i Parken, at man derfor har indledt dialog med relevante parter.

Lalandia udgør en stor del af forretningen i selskabet bag FCK, Parken Sport & Entertainment, og det har ramt de danske mestre hårdt i denne corona-tid, hvor feriecenteret har haft lukket. 

Læs også:Nicklas Bendtner afslører: Har afvist tilbud fra to-tre forskellige lande

Heldigvis for FCK er der altså udsigt til, at Lalandias økonomi styrkes af det enorme byggeprojekt.

Når de mange arbejdere skal have noget at spise og et sted at overnatte, er der således stor chance for, at de vælger Lalandia. Det vrimler nemlig ikke med overnatningssteder på det sydvestlige Lolland.

Læs også:Parken-boss: Afgående direktør er blevet fyret

- Jeg kan bekræfte, at vi er i positiv dialog med relevante parter. Vi mener, at vi har meget at tilbyde og er sikre på, at det her bliver en rigtig god sag for Lalandia, siger Bo Rygaard til Ekstra Bladet.

Allerede i 2013 investerede Parken Sport & Entertainment i Femern Belt Services, og Lalandia er desuden en del af netværket FB Suppliers.

Ifølge Ekstra Bladet har man desuden købt et stykke jord tæt på byggepladsen, hvor der efter planen skal laves en såkaldt pavillonby til tunnelarbejderne.

Læs også:Alvorlig situation: Når SAS fyrer 5000, er Superligaen ikke sikker

Læs også:Corona-krise: Benham skal dække FCMs underskud på svagt transfermarked

Læs også:Agent om transfermarkedet: Det har ændret sig betragteligt