FCK-back drømmer om nyt eventyr
Foto: Getty Images
Superliga

FCK-back drømmer om nyt eventyr

Pierre Bengtsson regner at nå væk fra Skandinavien en gang mere, inden han stopper karrieren.

Pierre Bengtsson vendte i 2017 tilbage til FC København efter nogle mindre succesfulde år i Mainz og SC Bastia.

Venstrebacken blev hentet til Tyskland af Kasper Hjulmand, men han blev fyret kort efter Bengtssons ankomst. Det gjorde situationen svær for svenskeren, og han erkender, at det har været svært at tage det rigtige skridt væk fra Skandinavien.

- Det var vanskeligt. Jeg havde andre muligheder, eksempelvis Werder Bremen. Kasper kendte mig, og det var perfekt for mig, fortæller han i podcasten Lundh og uddyber:

- Jeg kan huske, at mig og min far spurgte til det, og de sagde, at de aldrig fyrer træneren i Mainz, men at de tænker langsigtet. Det ændrede sig.

Læs også:Viktor Fischer: Der er stadig nogle ting, vi skal have vendt om FCM-kampen

Bengtsson skiftede til Mainz i januar 2015, og Hjulmand blev fyret i midten af februar.

Martin Schmidt overtog efter den danske træner, og så fik Bengtsson svært ved at spille sig på holdet.

- Det var trist. Da jeg kom til Nordsjælland, var Kasper assistent. I FCK spillede jeg mod ham. Jeg kan rigtig godt lide ham, og han er en god træner. Nu er han landstræner for Danmark.

- Det var ikke sjovt. Det var ikke det bedste, der kunne ske for mig, viste det sig. Når den nye træner henter nye spillere, er det klart, at han hellere vil satse på dem.

Læs også:Brentford-stopper fik bøde for at se Malmö-FCK

Nu er Bengtsson så tilbage i FCK, hvor han spiller fast og har spillet sig tilbage på det svenske landshold, men den 31-årige svensker vil gerne væk fra Skandinavien igen.

- Lige nu føler jeg, at der er mulighed for at tage af sted en sidste gang, når jeg får spilletid, klarer mig godt og spiller Europa League og på landsholdet. Det har stor indflydelse. Hvis jeg kan imponere andre klubber, er jeg ikke bleg for at sige nej til et sidste eventyr.

Bengtsson slår dog fast, at han ikke er åben for alt.

- Ikke alt. Men Europa og USA, absolut. Den liga har udviklet sig meget, og det er selvfølgelig en mulighed.

Pierre Bengtsson spillede for AIK, inden han skiftede til FC Nordsjælland i 2009.

Læs også:FCK undskylder for "pløjemark": Det er Europas travleste bane

Læs også:Avis: FC Midtjyllands jagt på en permanent cheftræner er ovre

Læs også:Avis: Jacob Bruun Larsen vil væk fra Dortmund