Video : Tipsbladet
Superliga

FCN på utraditionel træningslejr: Tager til Ghana for at besøge akademi

Superliga-klubben skal ned og se på Right to Dream-akademiet i Ghana i januar, fortæller cheftræner Flemming Pedersen.

Mens flere danske klubber slider og slæber i det i januar, hvor banerne i Danmark er dårlige, og hvor vejret er koldt, kan spillerne i FC Nordsjælland se frem til masser af sol i opstartsfasen til Superligaen.

For spillerne kan allerede nu pakke shorts og solcreme, for der venter hele to træningslejre under sydens sol og varme.

Det bekræfter cheftræner Flemming Pedersen over for Frederiksborg Amts Avis.

Læs også:AaB-chef klapper i om ansættelsen af ny sportschef

Her fremgår det, at FC Nordsjælland midt i januar tager på første træningslejr til Ghana, hvor man altså har sit Right to Dream-akademi.

- Det er primært for at alle de danske spillere kommer ned og ser akademiet og ser, hvordan man lever i Ghana. Der bliver også nogle udflugter og besøg hos nogle familier, så spillerne ser en anden del af verden. Så det primære er at udvikle spillernes karakter, siger FC Nordsjællands cheftræner, Flemming Pedersen, til Frederikborg Amts Avis.

Det bliver ikke meget fodbold, der kommer til at kunne poleres i Ghana, da Flemming Pedersen bemærker, at banerne blandt andet er dårligere.

Læs også:AaB-træner erkender: Vi tabte fortjent

Efterfølgende vender holdet hjem i 10 dage, inden man så drager på næste træningslejr, der foregår i Spanien.

Her får man så muligheden for at komme op i omdrejninger, inden Superligaen for FC Nordsjællands vedkommende starter den 16. februar med en hjemmekamp mod AC Horsens.

Læs også:Efterårets Profil: Sviatchenko fik top-point fra konkurrenterne

Læs også:FCN klar til at slippe tidligere profil: Prisen vil være i den lave ende

Læs også:FCN-assistent får tidlig ferie: Der må ikke sættes spørgsmålstegn ved noget