Video : Tipsbladet
Superliga

FC Nordsjælland har planen klar mod Silkeborg

Silkeborg skal ud af deres comfort zone, fastslår FCN-assistenttræner Frank Hjortebjerg.

Superligaen er i gang igen, og denne fredag er der endnu engang en kamp på menuen, når El Plastico mellem Silkeborg og FC Nordsjælland skal spilles. For sidstnævntes vedkommende bliver det en kamp, hvor man har våbene klar.

Det fastslår FC Nordsjællands assistenttræner Frank Hjortebjerg i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Tvivlsom Mikkel Damsgaard rejser med til Silkeborg

- Vi vil i hvert fald gerne prøve at udfordre den sikkerhed, som de har i deres defensive udgangspunkt. De skal blive lidt mere ukomfortable i deres defensive struktur, siger han og fortsætter:

- Så vi har prøvet at kigge på, hvordan vi laver de bedste spiller-matchups. Altså hvordan kan vi lave konstellationer med nogle af vores spillere overfor nogle af deres spillere, som får dem ud af deres comfort zone, lyder det fra Frank Hjortebjerg.

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Nordsjælland

Han peger dog også på, at Silkeborg er et hold, som sluttede godt af før coronapausen, hvor de på daværende tidspunkt forsøgte at gøre den centrale del af banen endnu mere kompakt, så spillet blev tvunget mere ud på siderne.

Samtidig bemærker FCN-assistenten, at Silkeborgs lejesvend Junior Brumado har givet dem nogle nye facetter i deres spil.

Kampen mellem Silkeborg og FC Nordsjælland spilles fredag aften klokken 19, som sendes direkte på TV3 Sport.

Læs også:Silkeborg har udtaget kamptruppen: Flere folk er ude

Læs også:SIF-træner om brasiliansk muskelbundt: Har aldrig haft en stækere spillere